Hvad er æteriske olier ?

Hvad er æteriske olier ?

Man kan sige at de æteriske olier, er en koncentreret udgave af nogle af de bedste egenskaber fra planten.

Olierne udvindes enten ved at presse en del af planten (blomsten, stænglen, roden) eller ved at destillere dem. Produktet af begge dele kaldes en æterisk olie.

Olierne købes som oftest i små flasker på få ml (milliliter) til et par hundrede ml. Dette vidner om, at man normalt kun skal bruge få dråber af gangen, da æteriske olier som sagt er koncentrerede.

De æteriske olier fordamper forholdsvist hurtigt (de er volatile eller flygtige) – så sørg for at beholderne med olierne holdes lukkede, og opbevar dem helst et mørkt sted – sollys nedbryder nogle af de aktive stoffer i olierne.

Ayurveda lærer os, at vi alle består af en specifik sammenblanding af de fem elementer : jord, vand, ild, luft og æther/rum (space). Ubalancer mellem disse fem elementer kan påvirkes ved hjælp af æteriske olier – så forholdet elementerne imellem igen harmoniseres.

Hvordan bruger man æteriske olier?

Hvordan bruger man æteriske olier ?

Olierne kan bruges på flere forskellige måder:

  • de kan opløses og spredes i luften med en diffuser
    • inhalering er en fremragende måde at behandle forkølelse og luftvejsproblemer på
    • metoden er også velegnet til at rense ansigtet
  • de kan påføres kroppen
    • de æteriske olier kan opløses i en bæreolie – som påføres kroppen, og optages der igennem
    • bæreolien kan bruges til massage, hvilket blandt andet forbedrer lymfe og blodcirkulation. Aromatiske stoffer påvirker også de følelsesmæssige centre i hjernen, der kontrollerer vores humør
  • de kan indtages oralt (gennem munden) – oftest sammen med vand
  • de kan dryppes i vandet til et karbad – et bad med æteriske olier hjælper med at lindre træthed, afslapper musklerne, forbedrer humøret og renser huden
  • de kan lægges som kompres på et sår eller en skade – vælg den rette æteriske olie, der lindrer smerte og booster helingen

Fælles for dem alle er dog vigtigheden af, at de æteriske olier er rene!

Det betyder:

  • at de ikke er fremstillede af GMO (genetisk modificeret organisme)
  • at de ikke er sprøjtede med pesticider
  • at der er ikke tilføjet andre stoffer til olierne

Den letteste måde at få et fingerpreg om olierne er rene, er ved at smage på en mikroskopisk dråbe af olien. Hvis den på nogen måde smager anderledes, end det der står på flasken, så er den ikke ren!

Testen er kun vejledende – men den eneste jeg kender, som let kan give en idé om oliens renhed.

De æteriske olier dryppes i rent vand, der opløses i en diffuser

De æteriske olier dryppes i rent vand, der opløses i en diffuser

Mange diffusere anvender i dag ultralyds-vibrationer til at dele olien i mikroskopiske dråber. Under delingen af olien i disse mirkoskopiske dråber, opstår der en elektronisk spændingsforskel mellem nogle af dråberne og disses negative og positive lagninger.

Vibrationerne der skabes i vandoverfladen, er, sammen med den negative ladning fra nogle af olie-partiklerne, nok til, at tågen af vand- og oliepartikler kan frigives og spredes i luften.

Frigivet i luften kan alle i området nær diffuseren, nyde godt af de æteriske oliers egenskaber og dufte.

Metoden er også velegnet til behandling af forkølelse og luftvejsproblemer

Vælg en æterisk olie der passer til situationen (eksempelvis eukalyptus eller pebermynte), og dryp nogle dråber i det rene vand i diffuseren – og tænd for den. Hold munden over diffuseren, der hvor “dampen” kommer ud, og tag nogle dybe indåndinger. Det er vigtigt at vandet er helt rent – hvis de indeholder eksempelvis pesticider, indånder du dem og alt det anden skidt der kan være i postevandet, eller det i flaskerne. Læs hvordan du sikrer dig, at drikkevandet er helt rent.

Gå varsomt til værks. Start med nogle få indåndinger første gange. Nogle gange er mindre, bedre end mere.

En diffuser kan også bruges, til at rense ansigtet med

Vælg en æterisk olie der passer til situationen (eksempelvis lavendel eller frankincense), og dryp nogle dråber i rent vand i diffuseren – og tænd for den. Flyt ansigtet rundt over maskinen, så alle dele af ansigtet bliver berørt af “dampen”.

Hvis du allerede har testet for mulige allergier over for olien (dryp en lille dråbe på eksempelvis armen og gnid den lidt ud – hvis området ikke klør eller er generet efter 10 min, så er der ingen allergi), skal du ikke være bange for at rense huden over en diffuser tit og ofte.

Bæreoile med æteriske olier

Olierne påføres huden – enten via en bæreolie eller i ren form

En bæreolie er blot en olie, som man opløser en æterisk olie i. Alle olier kan være bæreolier, men man vælger altid en olie, der har gode egenskaber for huden.

Bæreolier har også den fordel, at de ikke fordamper, som de æteriske olier gør (de er ikke volatile). Selv ikke når olierne er blandede.

Lige som med de æteriske olier, er det vigtigt, at også bæreolien er ren. Hvis den ikke er ren, overføres giftstofferne fra olien til huden, og optages efterfølgende i kroppen. Her kan de eksempelvis forstyrre hormoner, eller på anden måde påvirke kroppens normale funktioner, og bringe den ud af balance.

 

 

[GENNEMGÅ OLIERNE]

Arganolie – er rig på antioxidanter, fedtsyrer, vitamin E, polyfenoler, steroler og squalen for at give næring til moden hud. Olien siges blandt andet at kunne sætte fart på fornyelsen af kroppens og hudens celler.

Avocado-olie – er en mørkegrøn olie der indeholder mange A- og E-vitaminer, antioxidanter og fedtsyrer. Den er meget blødgørende, hvilket gør den perfekt til meget tør, beskadiget og moden hud. Olien er også godt til beroligende irriteret hud.

Jojobaolie – er især nyttigt til håret og ansigtet, og hjælper med at afbalancere hudens naturlige olieproduktion.

Kokosolie – er en superolie! Den er fuld af naturlige antioxidanter, og er en fremragende antimykotisk (antifungal), anti-inflammatorisk og antibakteriel. Olien er enestående til næring af hår, negle og hud. Den er også god til tør hud og til behandling af hudområder, da den har naturligt fugtgivende egenskaber, der trænger dybt ind i huden.

Marula olie – forbedrer hudens elasticitet og lindrer irriteret, tør eller revnet hud – mens den hurtigt optages.

Passionsfrugtolie – er nyttig til moden, tør, irriteret hud. En frugtagtig lugtende olie, der absorberes hurtigt og er rig på essentielle fedtsyrer og Omega-3.

Rosehip Seed Oil – indeholder vitamin A og E og essentielle fedtsyrer. Den betragtes som en tør olie, da den absorberes rigtigt hurtigt. Olien hjælper med at lindre betændt hud, og reducere udseendet på ar, rynker og misfarvning i huden.

Den æteriske olie lægges som kompres på et sår eller en skade

Olierne lægges som kompres på et sår eller en skade

Påfør olien til kompresset – så kontakt med huden vil optage den æteriske olie, der vil deltage i helingen og evt. smerteslindring.

 

[TILFØJ MERE]

Æteriske olier kan også indtages oralt (via munden)

Olierne indtages gennem munden (oralt)

Før nogen olie indtages oralt, skal man lave en simpel allergitest :

Dryp en lille dråbe på eksempelvis armen og gnid den lidt ud – hvis området ikke klør eller er generet efter 10 min, så er der ingen allergi

En æterisk olie udvælges for dens egenskaber, og nogle dråber dryppes i et glas rent vand – de æteriske olie-dråber lægger sig på vandoverfladen.

Vandet – med olie-dråberne ovenpå på vandoverfladen – kan nu drikkes. Skyl efter med et glas rent vand efter behov.

Æteriske olier dryppes i vandet til et karbad

Olierne dryppes i vandet til et karbad

Huden frigiver endorfiner som reaktion på, at være nedsunket i det varme vand i karbadet. På samme måde frigives endorfiner, når solens stråler rammer huden. Frigivelsen af endorfiner gør, at vi føler det behageligt.

Badet kan forberedes med forskellige salte (magnesium sulfat (epsom salt) burde være en af saltene), der tilføjer huden nødvendige mineraler – og hjælper med at opfriske den.

Jo renere vandet er, jo bedre hjælper det med at rense affaldsstofferne ud af kroppen.

Dryppes der æteriske olier i det varme vand, spreder duften sig hurtigt i rummet. Vælg den rette olie i forhold til kroppens behov og de ayurvediske ubalancer – sekundært hvilken duft du synes om.

Et godt bad kan være både terapeutisk og genoplivende. Sæt noget afslappende musik på (eksempelvis musik 1, musik 2) – og nyd det.

Æterisk olie massage er godt for krop og sind

Massage / ayurvedisk massage

Almindelig olie massage er godt for kroppen. Det afslapper musklerne, og hjælper kroppen med at frigive giftstoffer – blandt andet ved hjælp af forøget blodcirkulation.

Indeholder massageolien æteriske olier, er disses egenskaber med til at lindre krop og sind. Olierne optages gennem huden under massagen, men også via åndedrættet. Hvis olierne kan duftes i rummet, rammer duftpartiklerne også i næse, mund, hals og lunger.

Ayurvedisk olie massage drager nytte af en bred vifte af kundskab fra oldtiden.

Indgangsvinklen er, at hjælpe kroppens tre forskellige energier, til selv at opnå indbyrdes balance –  og derved kurere sygdomme og uharmoniske tilstande i kroppen og sindet.

  • Sesamolie – bedst til Vata dosha
    Olien er sød med en ledsagende, snerpende eftersmag.
    Den trænger dybt ind i kroppen, hvor den spredes til alle dele af kroppen.
    Hjælper med at fremme styrke og er god for hudens sundhed.
    Den fremmer en sund fordøjelse.
  • Ricinusolie (castor oil) – til Kapha og Vata dosha
    Ricinusolie er bitter, skarp og sød i smagen.
    Olien bruges specifikt i traditionelt Ayurveda til Vata-pasificerende rensebehandlinger for mange sygdomme. Den spreder sig i kroppen, og normaliserer specifikt den naturlige strøm af Vata.
    Ricinusolie nævnes i gamle ayuevediske tekster, så som Charaka Samhita, som værn mod sygdomme i pungen og maven, mod feber, smerter og hævelser, især i taljen, kønsorganer, mave og ryg.
  • Senneps olie – pacificere Kapha og Vata
    Olien kan forværre tilstanden for Pitta, og være skadeligt for dele af blodet.
    Den siges at helbrede udslæt og kløe på huden, og den er nyttigt mod forskellige hudtilstande, så som hæmorroider, mavesår og orme.
    Olien bruges ofte som massageolie til overvægtige personer, på grund af dens varme og gennemtrængende virkning.
  • Kokosolie – balancerer Kapha og Vata dosha
    Kokosolie og sød i smagen.
    Den betragtes som nærende, styrkende, godt for håret og godt for tænderne.
    Kokosolie tager lang tid at fordøje, og er angiveligt en naturlig afrodisiakum. Det bruges i visse behandlinger til afmagring, hudtilstande og til næring af kroppens væv.
  • Neem Olie – balancerer Pitta og pacificerer Kapha
    Neem olie er bitter i smagen, og har en afkølende virkning.
    Olien er kold, lys og tør, som undertiden har en tendens til at ophidse Vata.
    Den modvirker mikrober, bruges mod adskillige hudsygdomme, og sætter gang i fordøjelsen – den hjælper kroppen udskille vand og fedt.
    Neem olie bruges traditionelt til at modvirke brændende fornemmelser og irriteret hud. Den har en kølende, beroligende virkning og hjælper til sund hud.

Fælles for alle olierne er, at når de blandes med forskellige urter, får olien deres kvaliteter, uden at miste sine egne.

Efter en ayurvedisk massage opfordres der til, at man tager et varmt bad. Det hjælper med at udskilde flere af giftstofferne, der frigives i det varme vand.

Advarsel

Advarsel

Køb altid kun æteriske olier fra troværdige producenter – og test altid olierne, efter bedste evne. Smagsprøven er en god rettesnor : hvis den på nogen måde smager anderledes, end det der står på flasken, så er den ikke ren!

Begynd altid med små doser af de æteriske olier – og byg så på derfra. Hvis huden bliver rød, begynder at kløe eller slår ud, er der enten en overfølsomhed for den æteriske olie eller også er den for koncentreret og skal fortyndes.

Ayurveda og æteriske olier – to sider af samme mønt

Ayurveda og æteriske olier – to sider af samme mønt

Ayurveda opdeler kroppen i tre doshaer / energier (kilde) :

  • Vata er den subtile energi, der er forbundet med bevægelse – sammensat af æther/rum (space) og luft. Den styrer vejrtrækning, blinken med øjnene, muskel- og vævsbevægelse, hjerteslagene og alle bevægelser i cytoplasma (alt der befinder sig inden i en celle) og cellemembraner.
    • I balance fremmer Vata kreativitet og fleksibilitet.
    • Ud af balance producerer Vata frygt og angst.
  • Pitta udtrykkes som kroppens metaboliske system – sammensat af ild og vand. Den styrer fordøjelsen, absorption, assimilering, ernæring, stofskifte og kropstemperatur.
    • I balance fremmer Pitta forståelse og intelligens.
    • Ud af balance vækker Pitta vrede, had og jalousi.
  • Kapha er energien, der danner kroppens struktur – knogler, muskler, sener – og giver den “lim”, der holder cellerne sammen, dannet fra jord og vand. Kapha leverer vandet til alle kropslige dele og systemer. Det smører led, fugter huden og opretholder immunitet.
    • I balance udtrykkes Kapha som kærlighed, ro og tilgivelse.
    • Ude af balance fører det til tilknytning, grådighed og misundelse.

Ayurveda klassificerer de æteriske olier afhængigt af deres indflydelse på kropstemperatur, og hvordan dette påvirker doshaerne:

  • kold (cold)
  • varm (warm)
  • brændende (hot)

I henhold til denne klassificering er brændende og varme æteriske olier velegnet til kolde konstellationer som Vata og Kapha, mens de kolde æteriske olier er egnede til Pitta.

Det er let selv at teste det :

Lav et karbad og tilsæt æteriske kamille dråber til vandet. Det vil give en frisk og afkølende effekt på kroppen. Tilsættes i stedet timian olie (æteriske dråber) til badevandet, vil det give en opvarmende effekt på kroppen.

En anden måde at klassificere essentielle olier i Ayurveda, er om de er tøre eller fugtige. Det er let at bestemme, om olien er tør eller fugtig :

  • Fugtige æteriske olier har høj elektrisk polaritet, og let kan blandes med vand. Dryp et par dråber af olien i vand – hvis olien opløses hurtigt betyder det, at den er fugtig.
  • Hvis dråberne ikke opløses, men forbliver som en film på overfladen af vandet, er olien tør og har en lav elektrisk polaritet.

Der er også æteriske olier, der har en neutral karakter – de er i stand til at tilpasse sig kroppens behov. Eksempelvis lavendel, salvie, basilikum, anis og estragon.

Ayurveda Vata Dosha og æteriske olier

Vata dosha

For Vata dosha er de styrende elementer luft og æther/rum (space). Denne type dosha er kendetegnet ved kulde, lethed, smidighed og tørhed. Mennesker med ubalancer i denne dosha lider ofte af søvnløshed, forstoppelse, hovedpine, tør hud, har ernæringsproblemer og / eller angst.

For at genoprette vata doshaens balance, skal de anvendte olier være søde, beroligende og varme. Sådanne æteriske olier er varme tonic-olier såsom kanel, kamfer, eukalyptus, bergamot – og beroligende olier såsom sandeltræ, rose, jasmin. Det er godt at anvende disse olier blandet med bæreolier af sesam, ricin eller avocado.

Andre egnede olier til at balancere Vata doshaen er : vanilje, lavendel, citrongræs, citron, ingefær og ylang ylang.

Disse æteriske olier sikre en hurtig og effektiv afgiftning af kroppen (detox) (ama) – der renser blodet og normaliserer fordøjelsen. De bør dog kun bruges til at stabilisere Vata dosha og derefter erstattes med mere neutrale olier som eksempelvis lavendel.

Ayurveda Pitta dosha og æteriske olier

Pitta dosha

For Pitta dosha er de styrende elementer ild og vand. Denne type dosha er kendetegnet ved en varm og intens karakter – ubalancer viser sig ofte i form af mavesår og betændelse i huden.

For at afbalancere Pitta doshaen er det bedst at anvende olier, der stimulerer sved og har en afkølende virkning. Eksempelvis jasmin, gardenia, rose, mynte og kamille, ryllik. Kombineres disse med en bæreolie som solsikke, kokosnøddeolie eller oliven olie, giver dette  det bedste resultat.

Til Pitta konstellationen anbefales tørre olier som safran, st. john’s wort og især hvid ryllik. Disse olier styrker vævet og forbedrer også hudens tilstand, behandler små sår og forhindrer tab af væsker.

For at forbedre fordøjelsen for Pitta doshaen, og for at normalisere energiniveauet, skal man bruge æteriske olier såsom lavendel, kamille eller citronmelisse.

Ayurveda Kapha dosha og æteriske olier

Kapha dosha

For Kapha dosha er de styrende elementer jord og vand,  Denne type dosha er kendetegnet ved kold karakter og langsomme bevægelser – ubalancer viser sig ofte i form af forkølelse og luftvejssygdomme.

For at afbalancere Kapha doshaen er det bedst at anvende olier, der er opvarmende og stimulerende. Ekempelvis basilikum, cedertræ, myrra, salvie, anis, laurbær, birk og ingefær.

Et af de største problemer, som Kapha konstellationen står overfor, er lymfestagnation, ophobning af slim og andre kropsvæsker og forsinkede metaboliske processer. For at tackle disse problemer, anbefaler den ayurvediske lære at anvende æteriske olier, der er med til at styrke kroppen, som persille, dild, kanel, koriander og citrongræs.

Når metabolismen er aktiveret, skal der anvendes æteriske olier som kardemomme, koriander, kamille, einer (juniper), salvie, eukalyptus der bekæmper bakterier. De fremskynder processen med at fjerne overskydende væsker såvel som gitstoffer (ama).

For at afbalancere fordøjelsessystemet i Kapha dosha anbefales det at bruge appelsinskal, basilikum, kardemomme, kanel, laurbær og einer (juniper).

De æteriske olier har mange forskellige egenskaber

De æteriske olier har mange forskellige egenskaber

Nogle af olierne har egenskaber der hjælper med sårheling, har anti-inflammatoriske og antiseptiske virkninger (såsom cedertræ, fyr, gran og kamilleolie). Andre øger effektiviteten, koncentrationen og forbedrer hukommelsen (såsom gran, ingefær, tea tree, citron, basilikum, verbena og rose).

Der er æteriske olier, der udrenser toksiner og kræftfremkaldende stoffer – såsom dildolie, citrongræs, rosmarin, peber, cedertræ og cypress. Der er endda æteriske olier, der kan bruges som sikre og naturlige insekticider – såsom geranium, eucalyptus eller einerolier. Mens olier som ylang-ylang, sandeltræ, mynte, mandarin og kardemomme bruges til at bremse aldringsprocessen.

Ayurvedisk oversigt over et udsnit af de æteriske olier :

  • Forfriskende : pebermynte, lavendel, mandarin, citrongræs, appelsin, gran, citron og andre æteriske olier har denne effekt.
  • Afslappende effekter : ylang ylang, kamille, lavendel, basilikum, balsam, appelsin, mimosa, sandeltræ, vanilje, cedertræ.
  • Beroligende effekter : citron, lavendel, jasmin, dild, kamille, vanille, malurtolier.
  • Mod depression og alvorlige mentale tilstande : olien fremstillet af bergamot har den største effekt.
  • Stimulerende virkninger : koriander, moskus, einer, nelliker, mynte, citron, rosmarin.
  • Rensende egenskaber : storkenæb, lavendel, magnolia, moskus, appelsin, rose, rosmarin, salvie, citron.
  • Harmoniserer og balancerer : storkenæb, jasmine, mandarin, mimosa, appelsin, havemerian, rose og sandeltræ.
  • Forhøjer stemningen/humøret : jasmin, bergamot, kardemomme, storkenæb, mandarin, patchouli, appelsin, rose, sandeltræ, ylang ylang, salvie, citrongræs.
  • Beroligende og afslappende effekter : moskus, mynte, rosmarin, malurt, cedertræ, lavendel, citron.
  • Anti-stress effekt : storkenæb, jasmin, bergamot, koriander, lavendel, mimosa, patchouli og andre æteriske olier.

Husk at vælge en olie, der passer med din hudtype – og en der passer med din krop og dit sinds dosha og ayurvediske ubalancer.