Ukrudtsmidler, insektmidler og svampemidler går samlet under betegnelsen pesticider – altså midler man bruger, for at komme af med noget uønsket.
Historien starter rigtigt tilbage i 1919, hvor man begyndte at lave forsøg med pesticider og måle deres effektivitet. Man havde dog brugt midler mod eksempelvis kartoffelskimmel adskillige år tidligere. I 1910, kunne man i “den grønne bog” udgivet af ‘Statens plantepatologiske Forsøg’ læse, at der opfordredes til brug af pesticider. Det var dog først efter 2. verdenskrig, at brugen af pesticider rigtigt tog fat. (Kilde).
Det danske landbrug har anvendt pesticider siden 1950’erne, og betydningen af disse for kroppen, er slet ikke ny. I en artikel fra 1996 står der : “Pesticider og deres nedbrydningsprodukter påvirker, afhængig af koncentrationen, menneskers sundhed. De er tungtnedbrydelige, giftige og visse af dem er mistænkt for at være kræftfremkaldende og østrogenlignende.”
Myndighederne har siden 1989 testet grundvandet for pesticider. I 1995 testede man for otte forskellige pesticider, og fandt disse i 10% af boringerne – i 3% af boringerne overskred pesticideniveauet grænsen på 1 μg (0,000001 gram).
Grænseværdien for alle pesticider har i Danmark altid været 1 μg. Græsen blev fastsat til 1 μg ud fra forsigtighedsprincippe,t samt at det var den laveste koncentration vi dengang kunne måle.
I 2017 testede myndighederne vores drikkevand for 35 forskellige pesticider – de tilføjede samme år desphenyl-chloridazon, så listen var på 36 pesticider. (Kilde).
I dag fremgår det af Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, hvilke aktivstoffer (det aktive/virksomme stof i pesticiden) og nedbrydningsstoffer (når en pesticide nedbrydes, fremkommer nedbrydningsstoffer) der løbende testes for :
- Aktivstoffer : Atrazin | Bentazon | Dichlobenil | Dichlorprop | Diuron | ETU (Ethylenthiourea) | Glyphosat | Hexazinon | MCPA | Mechlorprop | Metalaxyl/metalaxyl-M | Metribuzin | Simazin.
- Nedbrydningsstoffer : 2,4-Dichlorphenol | 2,6-Dichlorphenol | 4CPP (2-(4-chlorphenoxy)propionsyre) | 2,6-DCPP (2-(2,6-dichlorphenoxy-propionsyre)) | 4-Nitrophenol | Alachlor ESA | AMPA (Aminomethylphosphorsyre) | BAM (2,6-Dichlorbenzamid) | N-(2, 6-dimethylphenyl)-N-(Methoxyacetyl)alanin (CGA62826) | N-(2-carboxy-6-methylphenyl) N-methoxyacetyl)alanin (CGA108906) | Chlorothalonil-amidsulfonsyre | DEIA (Desethyldesisopropyl-atrazin) | Desethyl-hydroxy-atrazin | Desethyl-atrazin | Desethyl-terbuthylazin | Desisopropyl-atrazin | Desisopropyl-hydroxy-atrazin | Desphenyl-chloridazon | Didealkyl-hydroxy-atrazin | Dimethachlor ESA| Dimethachlor OA | Hydroxy-atrazin | Hydroxy-simazin | Metazachlor ESA | Metazachlor OA | Methyl-desphenyl-chloridazon | Metribuzin-desamino-diketo | Metribuzin-diketo | Metribuzin-desamino | Propachlor ESA | 1, 2, 4-triazol og N, N- dimethylsulfamid (DMS)
Vores grundvand bliver testet for 48 forskellige stoffer.
EUs pesticide database inderholder i skrivende stund ikke mindre end 1.417 forskellige pesticider til planter, hvor 477 af dem er godkendt til brug
Man kan argumentere for, at det ikke er nødvendigt at teste grundvandet for alle pesticiderne. Nogle af de 477 forskellige godkendte pesticider i EU, har muligvis slet ikke været brugt i Danmark. Desuden siger man jo, at det tager 20-50 år for vandet, at sive ned til grundvandet – så hvis pesticiderne ikke har været brugt i mindst 20 år, kan de muligvis ikke opdages i grundvandet endnu.
Men vi har faktisk kun omtalt de kommunale vandforsyninger her, hvad med de godt 50.000 private vandforsninger – de undersøges nemlig ikke på denne måde. (Kilde).
Hvordan virker en pesticide ?
Pesticider virker på mange forskellige måder. Nogle er stærke nervegifte og slår insekter ihjel. Andre ændrer planternes stofskifte eller forstyrrer plantens hormoner, så de vokser anderledes, end de naturligt ville have gjort.
Pesticider indeholder normalt både såkaldte aktivstoffer og hjælpestoffer. Det aktive stof er den del af produktet, som har direkte effekt på skadevolderen. Det er det aktive stof, som fx dræber skadedyret eller slår ukrudtet ihjel. Hjælpestofferne tilsættes til pesticiderne for at forbedre virkningen. For eksempel kan hjælpestoffer sørge for, at pesticidet kan opløses i vand, at det virker kraftigere, eller at det hurtigere optages i planten. (Kilde).
Hvor meget af Danmark er sprøjtet med pesticider ?
Et sted mellem 50% og 70% af Danmark bliver udnyttet til landbrug. Det meste af arealet er enten blevet aktivt sprøjtet, eller også har det været udsat for passiv sprøjtning ved vinddrift af sprøjtetågerne. Hertil kommer, at det tidligere var almindeligt at sprøjte læhegn for at udrydde planter, som kunne sprede sig til markerne.
Vores naturlige skovområder har også været sprøjtede, for at hindre uønskede buske og flerårige planter. Man har udtyndet nåletræer og fjernet selvsåede træer kemisk. Selv i fredede områder og naturarealer som heder, har man sprøjtet.
Man har tidligere sluppet store mængder af pesticider ud fra fly, for blandt andet at bekæmpe myg i vådområder. Men også skov- og markområder har været sprøjtet fra fly. Store mængder af disse gifte er blevet båret med vinden, og derfor endt mange andre steder i naturen – end der var planlagt. (Kilde).
Det er i dag forbudt at sprøjte fra fly i hele EU.
Hvorfor bruger man sprøjtegiften, når man ved at den er farlig ?
I 1940’erne og 50’erne var man vildt begejstrede for DDT, da det var virkelig effektivt til at bekæmpe lus og andre insekter.
Desværre er DDT og de andre klorholdige insekticider vanskelige at nedbryde – de ophobes i fedtvævet hos mennesker og dyr. DDT har vist sig at være sundhedsskadeligt og direkte giftigt – det har langtidsvirkninger i form af kræft, fosterskader og hormonforstyrrelser.
Det anbefaledes helt op til 1969 i ‘den grønne bog’ at anvende DDT til sprøjtning inden for landbruget – samme år blev det heldigvis gjort ulovligt at bruge.
Men selv om det efterhånden er ret mange år siden, at brugen af DDT blev forbudt, så kan vi stadig måle det i blodet på mennesker. I en belgisk undersøgelse er DDT fundet i store mængder i blodet hos piger, som er kommet usædvanligt tidligt i puberteten. (Kilde).
Nyere forskning har vist, at DDT kan have forbindelse til sukkersyge, astma og autisme. (Kilde).
Så selv om at vi bliver klogere, og (først) stopper med at benytte de enkelte pesticider, når de er bevist sundhedsskadelige, så går der flere generationer, før vi – måske – er sluppet af med resterne af giftstofferne.
Der er her ikke rettet nogen kritik mod den generelle landmand, der blot ønsker at dyrke et så godt produkt som muligt i harmoni med naturen.
Dog er det problematisk, når regeringen ikke retter sig efter den seneste forskning, men i stedet lytter på producenterne af pesticiderne og deres interne undersøgelser over stoffernes skadevirkning, og indretter lovgivningen derefter – for virksomhedernes skyld og ikke for borgerne og disses sundheds skyld.
Men hvordan ser det faktisk ud med fund af pesticider i drikkevandet her i Danmark ?
Situationen er altså langt fra under kontrol – hvordan kan vi ellers gang på gang blive overraskede over, at vi efter at have hældt tonsvis af kemikalier ud på jorden, efter en årrække finder selvsamme kemikalier, eller deres nedbrydningsstofer, i vores grundvand.
Det har længe været kendt, at blandinger af pesticider kan have en stærkere virkning end stofferne hver for sig – eksempelvis på den akutte giftighed eller påvirkninger af hormoner. (Kilde).
Hvad siger eksperterne ?
Helle Raun Andersen, lektor i miljømedicin ved Syddansk Universitet (SDU):
– “Vi ved i realiteten ikke, hvad lave eksponeringer af pesticider over tid betyder for vores sundhed. Så jeg kan ikke svare på, om det er farligt, for det er der ikke nogen, der ved. Jeg ville ikke have problemer med selv at drikke vandet. Jeg er sikker på, at det er mindst lige så godt, som det man kan købe på flaske”. (Kilde).
Uanset om eksperterne inden for krop og sundhed mener, at det ikke er skadeligt, og at vi ganske roligt kan drikke pesticide-vand, så siger jeg personligt nej tak.
Landbrug og fødevare, der ofte har stævnet kommuner rundt om i landet, for at ønske at omlægge brug af sprøjtemidler til en mere økologisk drift, mener, at når indholdet af sprøjtemidler er under grænseværdien, så er vandet rent. (Kilde).
De skriver i deres klage over Århus Kommune : “I det omfang der måtte findes spor af nutidigt anvendte pesticider under grænseværdien, vil der pr. juridisk definition ikke være tale om nogen ’forurening’.”
Så spørgsmålet er ikke, om dit drikkevand indeholder pesticider – spørgsmålet er, hvor mange pesticider det indeholder og i hvilke koncentrationer.
Sprøjtegift er designet til at slå levende organismer ihjel – planter, insekter og svampe. Det betyder, at de oftest også virker giftige på andre organismer. Altså kan nogle sprøjtegifte virke skadelige på menneskers sundhed – også i meget små mængder.
Vi har desværre set, at hvis pesticider blandes, så ser regnestykket over, hvor sundhedsskadelige de er, helt anderledes ud : 0+0+0+0+0=9.
