Pepsi Max - hvad består den af ?

Pepsi Max – hvad består den læskende drink af ?

Pepsi Max er en yderst velsmagende sodavand uden sukker.” Angiver PepsiCo selv på deres side om Pepsi Max.

På samme side angiver de, at Pepsi Max består af disse ingredienser :

Vand, kuldioxid, farvestof (E150d), sødestof (aspartam, acesulfam-K), surhedsreg. middel (E338, E331, E330), aroma (herunder coffein).

Pepsi Max består af meget vand

Vand

Vandet blødgøres og steriliseres. Sterilisationen sker sædvanligvis ved hjælp af 10 ppm klor, som derefter fjernes med aktivt kul, for at undgå uønsket indvirkning på drikken. Der­efter fjernes ilt, som kan angribe aromastofferne i drikken. (Kilde).

Kuldioxiden giver boblerne i Pepsi Maxen

Kuldioxid

Karbondioxid (carbon dioxid) er også kendt under navnet co2 – det der giver boblerne i sodavanden, når det kommer i kontakt med vand.

Stoffet har E-nummer : E290

Kulsyre kan skabes ved industrielle forbrændingsprocesser (proces-kulsyre), eller ses i form af natur­ligt kulsyre eller gæringskulsyre fra bryggeriet.

Kulsyren renses, tørres, fortættes og gøres flydende.

Tilsætningsstof E150d - karamel farve

Farvestof E150d

E150d er en af fire kategorier af karamel, der er godkendt til brug som farvestof af Europa-Kommissionen. Det er slet ikke karamel, men glucosesirup, der ved varmebehandling er polymeriseret med ammoniumbisulfit (angives som irreterende for huden) til et brunt slutprodukt. Under denne proces opstår et meget syreresistent kulørstof, som ikke reagerer med andre tilsætningsstoffer og derfor ikke klumper. (Dele af informationen er taget fra Helsenyt,)

Karamelkulør anvendes ofte i kommercielle fødevareprodukter, såsom læskedrikke, brød, øl, saucer og pynt, konfekture, morgenmadsprodukter og is.

Aspartam - et kunstigt sødemiddel

Aspartam – et kunstigt sødemiddel

Aspartam er et kunstigt sødestof. Det er fremstillet af kombinationen af to aminosyre. Begge animosyre optræder naturligt i naturen sammen med andre aminosyre. Når de isoleres fra de andre aminosyre og kombineres, giver de den søde smag, der søder 160-220 gange så meget som sukker.

Aspartam har E-nummer : E951

Aspartam og sukker indholder begge ca. 4 kalorier per gram.

Kunstige sødemidler som Aspartam bliver ofte blevet brugt som middel til vægttab. Det har dog vist sig, at et skift fra sukker til kunstige sødemidler, faktisk har øget vægten. De kunstige sødemidler forstyrre kroppens interne kommunikation, så signaler om mæthed og mængden af indtaget føde, ikke når korrekt frem til hjernen. (Kilde).

Forskning har også vist, at indtag af kunstige sødemidler over en længere tid, kan føre til glukoseintolerance, der er en risikofaktor for udvikling af sukkersyge (diabetes 2). (Kilde).

Selv om at Aspartam omdannes til methanol (træsprit) via kroppens stofskifte, er mængderne så små, at træspritten (methanol), selv ved indtagelse af store mængder Aspartam, er uskadelig for kroppen. Den lille mængde metanol, som herefter optages fra tarmen, vil hurtigt omdannes via formaldehyd til myresyre (formic acid), der nedbrydes til kuldioxid og vand.

Selv om at aspartam er undersøgt på kryds og tværs – uden at det er slået fast, at aspartam er farligt. Har flere forsker gennem tiden sat spørgsmålstegn ved, om disse undersøgelser har været troværdige, da 90 procent af forskningen er betalt af virksomheder bag aspartam.

Acesulfam K et kunstigt sødestof E950

Acesulfam K – et kunstigt sødestof

Acesulfam K (Acesulfame K eller Acesulfame potassium) er et kunstigt kalorie-frit sødestof. Det er ca. 130-200 gange så sødt som sukker.

Acesulfam K har E-nummer : E950.

Acesulfam K blandes ofte med andre kunstige sødemidler, så som Aspartam (eller Sucralose), da det skulle fjerne den bitre eftersmag, som de kunstige sødemidler giver alene.

Acesulfam K nedbrydes muligvis ikke i kroppen, men optages og udskilles herefter gennem urinen, uden at noget bliver lagret i kroppen. (Kilde).

Acesulfame-K indeholder det kræftfremkaldende methylenchlorid (methylene chloride). Langvarig eksponering for methylenchlorid kan forårsage hovedpine, depression, kvalme, mental forvirring, levervirkninger, nyreeffekter, synsforstyrrelser og kræft hos mennesker. (Kilde).

Pepsi Max indeholder surhedsregulerende midler

Surhedsregulerende midler (E338, E331, E330)

E330 Citronsyre (citric acid)

E330 fremstilles kommercielt ved gæring af melasse (molasses) med svampen Aspergillus niger.

Hvis det kunstigt fremstillede E330 er fremstillet med svovlsyre (sulfuric acid), er der mange der mener, at produktet stadig kan indeholde skimmel og svovl / sulfitter – der ikke er filtreret fuldstændigt ud under produktionen (svovldioxid og andre sulfitter er blandt fødevaretilsætningsstoffer hvilke forårsager astmatiske og allergiske reaktioner.) (Kilde).

E330 øger gelstyrken i marmelader og mindsker enzymatisk brunfarvning i frugter og frugtprodukter. (Kilde).

Naturligt fremkommet citronsyre er virkelig godt for vores krop – vitamin C er en naturlig antioxidant, og citroner indeholder derudover et væld af ting, som kroppen har godt af.

E331 Natriumcitrater (sodium citrates)

E331 (natriumcitrater) er kommercielt fremstillet som E330 (citronsyre) – ved fermentering. Stoffet har samme funktion som E330 – det øger gelstyrken i marmelader og mindsker enzymatisk brunfarvning i frugter og frugtprodukter. (Kilde).

E338 Fosforsyre (phosphoric acid)

Fosforsyre er en farveløs og lugtfri væske.

Syren stimulerer spytproduktionen og forstærker dermed tørstfornemmelsen. Syren dækker også til en vis grad over sukkerets søde smag. Jo højere syreindhold, jo mere sukker kan der tilsættes, således at man yderligere kan forstærke den såkaldte ”mouthfeel” (”mundfølelse”) ved at forøge viskocite­ten.

Syren forhindre også vækst af skimmel og bakterier, som let kan formere sig i en sukkerholdig opløsning.

Kalk (calcium) og fosfor arbejder sammen, for at danne og vedligeholde sunde tænder og knogler. Mineralerne skal afbalanceres for at være effektive. For meget fosfor kan reducere mængden af kalk (calcium) i kroppen, hvilket kan føre til knogletab og dårlige tænder. Det kan også forringe kroppens evne til at bruge andre mineraler, såsom jern, zink og magnesium.

Fosforsyre er farlig, hvis man kommer i kontakt med den som et kemisk stof. De giftige dampe kan irritere hud, øjne og åndedrætsorganer.

Der skulle efter sigende højest være 500 mg fosforsyre i en sodavand

Aroma (herunder koffein)

Koffein er et naturstof, der findes vidt udbredt i planteriget. Det tilhører en kemisk gruppe kaldet plante-alkaloider. Koffein findes i blade, frø og frugter fra mere end 60 forskellige planter, blandt andet kaffe-, te-, kakao og kolaplanter.

Koffein virker stimulerende på central nerve systemet, og er kendt for sin opkvikkende effekt. Det er dog først i de sidste årtier, at egentlig forskning har kunnet vise, at koffein øger vores evne til udholdenhed, blandt andet i forbindelse med sportspræstationer.

Er der andre tilsætningsstoffer i Pepsi Max ?

Er der eller andre ting i ?

PepsiCo har ikke selv angivet flere stoffer, der benyttes til fremstilling af en Pepsi Max.

Dog har andre undersøgelser vist, at sodavanden faktisk indeholder andre ting : (om sodavanden stadig indeholder disse stoffer, eller om opskriften er ændret – er ukendt.)

Tilsætningsstof E444 - SAIB

Sucrose acetate isobutyrate (E444)

Stoffet har vist som sådan ikke noget dansk navn, men omtales mest som SAIB.

SAIB er en syntetisk forbindelse oprindeligt fremstillet af rørsukker. Stoffet anvendes i drikkevare-emulsioner som vægtstof, men også i farvekosmetik, inden for hud- og hårplejeprodukter (duft-fikseringsmiddel) og som aroma (orange smag).

Stoffet har E-nummer : E444.

En EU-undersøgelse der skulle reevaluere brugen af SAIB, har vist, at indtagelse af op til 2.000 mg dagligt, ikke havde nogen sundhedsmæssig effekt. Målingerne blev kun foretaget over en periode på 14 dage, hvorfor de længerevarende effekter slet ikke er blevet undersøgt.

Pepsi Max indeholder Teobromin

Teobromin (theobromine)

Teobromin findes i chokolade såvel som i en række andre fødevarer, herunder bladene fra teplanten og kola-nødden.

Stoffet har en effekt tilsvarende koffein, dog knapt så potent.

Pepsi Max indeholder mange andre aromastoffer

Aromamix

Sodavanden indeholder et væld af forskellige smagsstoffer.

I blandingen med smagsstofferne finder vi dog også stoffer som :

Glycerin (glycerol)

Virker som et sødemiddel, men har også antimikrobielle (antimicrobial) og antivirale egenskaber.

Glycerin har E-nummer : E422.

Xanthan Gum

Xanthan er et effektivt fortykningsmiddel – det stabilisere og sikre, at ingredienser ikke adskilles.

Xanthan har E-nummer : E415.

Stoffer bruges af sukkersyge-patienter til at sænke blodsukkeret, da man mener, at stoffer mindsker kroppens evne til at optage sukker.

Xanthan forøger også mundens produktion af spyt.

Tanniner (garvesyre)

Tannin eller garvesyre er et sammenstrækkende og stoppende, bittert plantepolyfenol, der virker som et gærringsstof.

Det enten gennemsyrer, binder eller sammentrækker proteiner. Den sammentrækkende effekt er det, som får det til at føles tørt og stramt i munden efter man har drukket rødvin eller spist umoden frugt.

Garvesyren virker her som bindemiddel – det hjælper med at holde alle stofferne i blandingen sammen.

Natriumbenzoat (sodium benzoate)

Natriumbenzoat bruges som konserveringsmiddel, da det hæmmer vækst af især gær- og skimmelsvampe og visse bakterier.

Natriumbenzoat har E-nummer : E211

Indeholder Pepsi Max endnu flere ting?

Er der endnu flere tilsætningsstoffer ?

De omtalte øvrige tilsætningsstoffer er ikke deklarationspligtige.

Kernen i ”Coca-cola-hemmeligheden” ser således ud: (Kilde).

  • 34,5% kolanød-ekstrakt
  • 15% lime-destillat
  • 10% citronskal-destillat
  • 8,5% kakao-destillat
  • 7% kaffe-destillat
  • 5% mate-destillat
  • 4% mandarinblade-tinktur
  • 3% johannesbrød-tinktur
  • 3% bitter-orange-tinktur
  • 2% kokablade-tinktur (kokainfri)
  • 1,7% ingefær-tinktur
  • 1% gurkemeje-destillat
  • 1% hyldeblomst-tinktur
  • 1% muskatblomme-tinktur
  • 1% kalmus-tinktur
  • 1% tinktur af mimoseinderbark
  • 0,5% isopurt-tinktur
  • 0,5% kanel-ekstrakt
  • 0,3% vanille-ekstrakt
Hvad er konklusionen ?

Hvad er konklusionen ?

Vi må konkludere, at vi ikke kender alle de tilsætningsstoffer, som en Pepsi Max er fremstillet af.

Mange af dem som vi kender, er dog desværre skadelige for kroppen.