Mineralet natrium (sodium)

Kroppen og natrium (sodium)

Natrium er et metal, der i kroppen ofte forekommer som en positivt ladet elektrolyt.

Natrium findes hovedsageligt i blodet og i væsken udenfor cellerne, og indgår som del af kontrollen over kroppens væskebalance. Hvis kroppen indeholder for meget natrium, vil der ofte være for meget vand bundet i og omkring vævet – og omvendt. Natrium udskilles primært gennem nyrerne, men også ved sved. (Kilde).

Omkring 30% af kroppens natrium er bundet i krystallinsk form i knogler. Væsken uden for cellerne i kroppen indeholder omkring 50% af kroppens natrium – 5% af kroppens natrium findes inden i cellerne. (Kilde).

En gennemsnitsvoksen indeholder, afhængigt af kropsbygning og vægt, omkring 75 – 100 g natrium, som optages i mavesækken og i tyndtarmen. 90 % udskilles igen gennem urinen. (Kilde).

De fleste danskere indtager langt mere natrium, end de har behov for – i form af bordsalt (natriumklorid). (Kilde).

Natriumklorid indeholder 40 % natrium og 60 % klorid – efter vægt. (Kilde).

Pas på med at indtage for meget bordsalt – det kan give forhøjet blodtryk

Undersøgelser har siden 1904 vist, at natrium øger blodtrykket, især hos mennesker med forhøjede niveauer. (Kilde 1, kilde 2, kilde 3, kilde 4).

Urinanalyser fra mere end 100.000 mennesker fra 18 lande på tværs af fem kontinenter har vist, at blodtrykket fulgte indtaget af natrium – ved et højt indtag af natrium, blev der målt et højt blodtryk. (Kilde).

For at reducere risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk, skal man ikke kun spise en diæt med lavt natriumindhold, men også øge sit indtag af calcium, magnesium og kalium. Tre mineraler, der hjælper med at modvirke de negative virkninger af natrium. (Kilde).

Forskellige former for sodium :

  • Natrium-bicarbonat | er et syreneutraliserende middel, som anvendes mod halsbrand, fordøjelsesbesvær og urolig mave.
    Må ikke anvendes over længere tid!
    E-nummer 500 : Et syreneutraliserende middel.
  • Natrium-citrat | anvendes som emulgator – kan eksempelvis få ost til at smelte, uden at det bliver fedtet. Det anvendes også for at modvirke, at doneret blod størkner under opbevaring.
    E-nummer 331 : Forstærker effekten af andre antioxidanter. Anvendes også som surhedsregulerende middel. (Kilde).
  • Natrium-laktat | bruges ofte i shampoo og sæbe, da det er et effektivt fugtgivende middel.
    E-nummer 325 : Antioxidant og surhedsregulerende middel. (Kilde).
  • Natrium-fosfat |
    E-nummer 339 : Antioxidant.
    Må IKKE forveksles med “Trisodium phosphate”, der er et rengøringsmiddel.
Dagligt indtag via kosten

Dagligt indtag af natrium via kosten

Dissee oplysninger er kun vejledende. Det præcise indhold af vitaminer og mineraler i de forskellige fødevarer, afhænger primært af, hvilke forhold fødevaren har haft under væksten. Hvis den ikke har haft adgang til alle de mineraler, som eksempelvis planten har brug for, vil mineralindholdet i slut-produktet naturligvis også afvige fra de normalt oplyste værdier.

Det kan være svært at dække kroppen behov af natrium gennem kosten (når fødevarerne ikke er saltede) :

  • rå broccoli indeholder omkring 12 mg per 100 gram (kilde)
  • rå spinat indeholder omkring 41 mg per 100 gram (kilde)
  • rå avocado indeholder omkring 6 mg per 100 gram (kilde)
  • rå banan indeholder omkring 0 mg per 100 gram (kilde)
  • økologiske rå æg indholder omkring 137 mg per 100 gram (kilde)
  • selleri indholder omkring 62 mg per 100 gram (kilde)
  • økologisk mælk indeholder omkring 35 – 45 mg per 100 gram (kilde)

Grunden til, at så mange hjemmesider oplyser, at mange madvarer har et højt indhold af natrium, er fordi madvaren er saltet – der er tilføjet natriumklorid til madvaren eller bagepulver.

Frida er et godt værktøj til at undersøge indholdet af forskellige fødevare i Danmark.

Dagligt indtag via KostTilskud

Dagligt indtag af natrium via KostTilskud

Det anbefales, at man afhængig af alder og køn indtager følgende mænger af natrium dagligt – helst via naturlig kost (kilde) :

  • Spædbørn 0 – ½ år : 115 – 200 mg
  • Spædbørn ½ – 1 år : 200 – 500 mg
  • Børn 1 – 3 år : 300 – 700 mg
  • Børn 3 – 6 år : 500 – 1200 mg
  • Børn 6 – 10 år: 600 – 1600 mg
  • Børn 11 – 14 år: 900 – 2400 mg
  • Voksne, gravide, ammende og sportsudøvere: 1100 – 3300 mg

Disse værdier er dog kun vejledende, da kroppens omsætning af natrium blandt andet afhænger af, hvor fysisk aktiv man er. Natrium udskilles i store mængder gennem sved. En gennemsnitlig person udskiller omkring 500 mg natrium, for hver ½ liter væske personen sveder. Præcist hvor meget der udskilles gennem sveden, er forskelligt fra person til person : 220 – 1.100 mg natrium per ½ liter sved. (Kilde).

Så hvis man er aktiv sportsudøver eller har et hårdt fysisk arbejde, har kroppen behov for et større indtag af natrium.

Det er vigtigt, at babymad ikke tilsættes salt, da spædbørn ikke er i stand til at udskille natrium i større mængder.

Køb af KostTilskud

Køb af KostTilskud

 

Se den samlede liste over de anbefalede KostTilskud – eller vælg nogle af anbefalede produkter nedenfor :

Køb produkterne gennem Amazon.co.uk

[amazon link – pulverform]

[amazon link – pilleform]